fredag den 22. november 2013

at brikvæve

Jeg har tidligere lavet brikvævede bånd der er vævet med en teknik hvor alle brikker i rækken bevæger sig ens. det viser sig at denne teknik ikke helt er historisk korrekt og den har sine begrænsninger når man vil lave mønstre da det lin er muligt at lave V- mønstre eller stribede mønstre på denne måde.
her under bileder af mit første bånd med den nye teknik hvor hver brik bevæger sig frem eller tilbage uafhængig af de andre brikker, hvilket giver mulighed for at lave varierede mønstre.

jeg har også fået et vævebræt som understøtter brikkerne, så det bliver lidt nemmere at styre brikkerne.


båndet er sat op med to tråde i brikkerne. der er 16 brikker og båndet er 1,4 cm bredet. det tager mig en time at væve 13 cm.

onsdag den 7. august 2013

Bjorr, en gammel type frugtvin kend fra vikingetiden og middelalderen.

bjorr, bjørr, (oldnord. bjórr, oldeng. beor, samme ord som island. bjór og ty. bier "øl", måske opr. "stærk drik") sød, stærkt gæret frugtvin brygget på basis af vand, honning og forskellige frugter og bær samt evt. humle. Alkoholprocenten afhænger af mængden af honning, og drikken kan typisk opnå en alkoholstyrke på 18-22%.
Bjorr er, ligesom mjød, formentlig en af verdens tildligst kendte berusende drikke og har været vidt udbredt over hele verden. I de indiske helligtekster vedaerne fra ca. 2000 f.Kr. beskrives det, at gudernes føde er en gylden honningbryg. Drikken er i Norden kendt i skriftlige kilder fra vikingetid og tidlig middelalder, hvor den var den stærkeste drik, man kunne fremstille. Bjorr var sjælden og eftertragtet ved festmåltider og som offergave ved religiøse ritualer. I eddakvadet Alvismål, der omhandler dværgen Alvis' ordstrid med guden Tor, nævnes bjórr som asernes drik, mens øl er menneskenes.
Bjorr blandes traditionelt af én del honning og otte dele indkogt frugtsaft. Derved opnås en højere sukkerkoncentration af saften, der så giver en højere alkoholprocent, end man kan opnå ved brygning af øl eller almindelig frugtcider. Derefter gæres drikken; det kan ske spontant eller ved tilsætning af vingær. Drikken skal lagre nogle nåneder for at opnå det bedste resultat. Drikkens frugtdele og krydderier kan variere meget efter smag og behag, og hvad man lige har ved hånden. I tidlig vikingetid (700-800-t.) importerede man æbler sydfra, hovedsagelig fra Frankerriget og Italien. Abildgårde, altså æblehaver, omtales også i de islandske sagaer, hvilket tyder på, at man i Norden hurtigt selv begyndte at dyrke de eftertragtede frugter. Desuden indsamlede man vilde bær som tyttebær, brombær, multebær, blåbær og hyben. Derudover kan man også tilsætte humle og forskellige krydderier såsom koriander, appelsinskal, peberkorn, nelliker og kanel.
I dag er produktionen af bjorr meget begrænset, men dog genoptaget af få vin- og saftproducenter samt af neopaganistiske grupper, der interesserer sig for de gamle traditioner. I dag blandes den som regel af lige dele mjød, æblecider og øl.