søndag den 22. maj 2011

Nye dragter

Nye dragter ser dagens lys!
Jeg har syet en ny dragt til mig selv og en veninde.
Mønstrene er næsten de samme.
Begge kjoler er syet efter firkanternes princip, med lidt modifikationer da ærmerne er smallere ved håndledene. Kilerne er todelte, det giver et kønnere fald i stoffet når der er gennemgående søm fra ærmegab til nederste kant af kjolen.
Den lilla kjole er syet i nældestof som er lidt tyndere og blødere end hør, den bordeaux kjole er syet i hør.
Den grå selekjolekjole er syet som et rør med åbning i ærmegabet, så vidden omkring barmen kan reguleres.
Den blå selekjole er syet sammen under ærmegabet og 20 cm ned hvorefter den er åben.
Begge selekjoler er syet i tyndt uld.